Allostatisk Belastning

Når kroppen bærer mere, end den er skabt til

Kender du din allostatiske belastning?

Ikke som et begreb, du skal forstå intellektuelt – men som noget, du måske allerede lever med i din krop.

Måske mærker du det som vedvarende træthed, uro i nervesystemet, søvnproblemer, diffuse smerter, hjernetåge, hormonelle ubalancer, angst, nedtrykthed eller en følelse af at være “slidt indvendigt”, uden helt at kunne forklare hvorfor. For mange er disse ikke isolerede symptomer – men kroppens intelligente signaler om, at den i lang tid har været i alarmberedskab.

 

Hvad er allostatisk belastning – i menneskesprog?

Allostatisk belastning beskriver den samlede fysiologiske pris, kroppen betaler, når den igen og igen må tilpasse sig stress. Stress, der ikke bare er akut og forbigående – men kronisk, lagdelt og ofte usynlig udefra.

Det kan være:

  • Langvarig følelsesmæssig belastning
  • Uforløst sorg eller traumer
  • Vedvarende ansvar uden pauser
  • Perfektionisme, indre pres eller konstant selvregulering
  • Miljømæssige påvirkninger
  • Overaktivering af nervesystemet gennem mange år

 

Kroppen er skabt til at håndtere stress; men den er ikke skabt til at være i stresstilstand det meste af livet. Når belastningen bliver ved, forstyrres reguleringen af stresshormoner – især kortisol – og det påvirker hele systemet: immunforsvar, hormoner, fordøjelse, hjerte-kar-system, hjerne og cellernes evne til reparation og fornyelse.

Vidste du, at kroppen kan bruge op til 60 % mere energi på at udføre den samme opgave, når den er belastet af kronisk stress og uforløste følelsesmæssige spændinger? Det betyder helt konkret, at der ikke er energi nok tilbage til dit daglige liv og til healing.

 

Fra tilpasning til overbelastning

Allostase er kroppens evne til at opretholde indre balance (homeostase) ved at tilpasse sig ydre og indre krav. Det er en intelligent, livsopretholdende mekanisme. Men allostatisk overbelastning opstår, når:

  • Stressresponset aktiveres for ofte
  • Restitutionen er utilstrækkelig
  • Følelser undertrykkes eller holdes tilbage
  • Kroppen aldrig får lov at “lukke ned” og vende tilbage til tryghed

Over tid bliver denne tilstand kroppens normal og det er her, symptomerne begynder at tage form.

Forskning viser, at forhøjet allostatisk belastning er forbundet med øget risiko for bl.a.:

  • Hjerte-kar-sygdomme
  • Stofskifte- og hormonelle lidelser
  • Autoimmune og inflammatoriske tilstande
  • Neurodegenerative sygdomme
  • Visse former for kræft

 

Det er alvorligt, og det er ikke håbløst. For kroppen husker – og den kan også give slip.  Noget af det mest afgørende og mest oversete er, at disse ubalancer er ikke permanente. Kroppen har nemlig en dyb, medfødt evne til at regulere, reparere og hele sig selv, når den får de rette betingelser.

Healing sker, når nervesystemet oplever reel tryghed og kroppen får lov at udtrykke det, der engang blev holdt tilbage.  Når spændinger får lov at bevæge sig og følelser får lov at blive følt færdige til deres naturlige konklusion.

Her er det, at mange når de kommer til mig føler at de “har prøvet alt” – sund kost, træning, terapi, mindfulness og at de stadig sidder fast.  Ikke fordi de gør noget forkert –  kost fokus, træning, terapi, og mindfulness er alle meget vigtige dele af en sund og balanceret livsstil og af healings vejen; men fordi kroppen ikke bliver mødt dér, hvor belastningen faktisk sidder.

 

Somatisk healing & lyd – veje tilbage til balance

I Sound & Somatics arbejder vi med kroppen som indgang – ikke som et biprodukt.

Lydterapi, åndedrætsarbejde og somatiske metoder som neurogent shaking giver adgang til dybere lag af nervesystemet, hvor ord ofte ikke rækker.

Disse metoder hjælper kroppen ud af kronisk alarmberedskab og understøtter regulering af stresshormoner.  De frigør lagrede spændinger og emotionel energi og medvirker til at genskabe kontakt til indre ro og klarhed. Når kroppen begynder at slippe, sker der ofte mere end symptomlindring. Der sker et perspektivskift. Et skift i grænser, livsvalg, relationer og selvforståelse.

Ikke fordi nogen fortæller dig, hvad du skal gøre, men fordi kroppen igen kan mærke, hvad der er sandt og bæredygtigt for dig.

 

Et liv med mindre belastning – og mere dig…

Når allostatisk belastning reduceres, oplever mange:

  • øget mental klarhed
  • bedre søvn og energi
  • større følelsesmæssig modstandskraft
  • færre smerter og stresssymptomer
  • en dybere oplevelse af indre sammenhæng

 

Daglige udfordringer forsvinder ikke, i stedet for bliver de mødt fra et roligere og klarere sted.

Dette er ikke en hurtig løsning. Det er en invitation til at lytte dybere og samarbejde med kroppen i stedet for at presse den videre.

Hvis noget i dig læser dette og tænker “det her handler om mig”, så er det værd at tage alvorligt for kroppen taler altid sandt.

** Note: Begrebet allostatisk belastning blev introduceret i 1993 af Bruce McEwen og Eliot Stellar og danner i dag et centralt grundlag for forståelsen af sammenhængen mellem kronisk stress og sygdom.

Maya-15

Tak for dig – fordi du stopper op, tager en pause, og er villig til at mærke efter.

Hvis noget i dig føler sig set og genkendt, er det ikke tilfældigt. Kroppen reagerer altid først. Og mange opdager kun deres egentlige belastning, når de stopper helt op længe nok til at kunne mærke. Det øjeblik er ikke ‘svaghed’. Det er en ny begyndelse.

At forstå allostatisk belastning handler ikke om, hvad du gør ‘forkert’. Det handler om, at mærke ind i hvor længe din krop har båret på meget mere, end den er skabt til at kunne.

Healing starter sjældent med løsninger. Ro og restituering begynder når du bliver mødt lige her og lige nu som du er – ikke mere maskering, facade, påtagethed, og foregivelse.

Der er ingen hast. Ingen ‘rigtige’ svar. Kun en invitation til at lytte lidt mere ærligt til det, der allerede taler klart inde i dig – og forandring sker kun uden yderligere præstationspres, i den dybere kontakt til dig selv.
Hvis dette vækker noget i dig, er du hjertelig velkommen her – i dit tempo.

Tak for dig og din villighed til at begynde.

Jeg er glad for du er her

Maya Luna

Del med andre her: